Overfladebehandling af aluminium til korrosionsklasse C5
For projekter, hvor der stilles ekstra høje krav til korrosionsbestandighed, kan vi tilbyde en overfladebehandling, der lever op til korrosionsklasse C5.
Dette opnås gennem en nonseal præ-anodisering, udført i samarbejde med HAI i Horsens. HAI udfører en speciel, tynd anodisering på 3–8 µm og undlader at forsegle (seale) overfladen. Herefter pulverlakerer vi emnerne inden for 72 timer, hvilket sikrer optimal vedhæftning og en samlet overfladebehandling, der kan modstå selv meget krævende miljøer.
Resultatet er en robust og langtidsholdbar løsning, velegnet til udendørs brug i hårde klimatiske forhold – f.eks. i kystnære områder eller industrielle miljøer.