Vestergade, Silkeborg 1973: 
Indulak startede i 1889 som almindelig malerforretning. Pulverlakering startede man med i 1967 og var hermed Danmarks første lønlakerer med pulverlak.
Knudlund Industricenter, Them 1980:
I 1977 overtog familien Christensen Indulak og i 1980 startede man op med pulverlakering i Knudlund Industricenter, Them - den nuværende adresse.

Indulaks historie

Frederik Therkelsen startede Indulak i 1889. I begyndelsen var det som en almindelig malerforretning, hvor han tog ud og malede folks hjem. Hr. Therkelsen havde stor betydning for udviklingen af malerfaget i Danmark. Han blev for sin store indsats udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen i 1953. Hans Søn, Poul Therkelsen kom ind i virksomheden og overtog firmaet efter faderen.

Med årene ændrede firmaet karakter, der kom flere emner, som med fordel kunne males som en serie. Det førte til, at malearbejdet efterhånden blev grebet mere industrielt an. Malerforretningen havde i starten adresse på Vestergade 49 i Silkeborg.

Virksomheden er løbende vokset i takt med den stigende efterspørgsel. Firmaet har altid været på forkant med den teknologiske udvikling, og da pulverlakering blev udviklet i tresserne, var Indulak den første lønlakerer i Danmark, der startede med pulverlakering.


Milepæle i Indulaks videre udvikling:

1977 Virksomheden overtages af familien Christensen
1980 Virksomheden flytter ud af Silkeborg til den nuværende adresse i Them
1986 Udbygning af firmaet med en automatisk linie til overfladebehandling
1987 Indulak modtager som den første i Danmark GSB’s godkendelse til overfladebehandling af aluminiums-
komponenter til bygningsindustrien.
1990 Firmaet udbygges med endnu en afdeling til håndsprøjtning af emner
1994 Der bygges et 2.000 m2 stort lager
1998 Der udbygges med endnu en fuldautomatisk overfladebehandlingslinie
2007 Peter Lynge Jensen overtager virksomheden
2009 Indulak indgår samarbejde med AquaArmor Technologies omkring overfladebehandling af stålemner med
stor korrosionsbestandighed