Forbehandling af stål:

Jernfosfatering:

Til forbehandling af stål, der skal anvendes indendørs, anvender vi en jernfosfatering. Indulak udfører forbehandlingen i et 72 meter langt sprayanlæg, hvor kemikalierne via dyser spules ind på emnerne, dette sikrer en optimal ensartet behandling. Prøver af de enkelte bade udtages dagligt, og disse analyseres på vores laboratorium. Efterfølgende justeres kemien i badene, så vi hele tiden sikrer en optimal forbehandling af emnerne. Jernfosfateringen består af følgende trin:

 Affedtning
 Jernfosfatering 
 Chrompassivering  
 Slutskyl i deioniseret vand, der altid har en værdi på under 30 microsiemens af det afdryppede vand

Chrompassiveringen undlades, hvis der forbehandles emner, som er omfattet af Rohs direktivet, der omhandler elektrisk og elektronisk udstyr.


 AquaArmor:

I samarbejde med firmaet AquaArmor Technologies tilbyder vi en behandling med AquaArmor. AquaArmor er en ny proces i Danmark til behandling/forbehandling af stål. Processen har været anvendt i USA siden år 2002, hvor den anvendes til bl.a. bilindustrien. Metoden giver eminente holdbarheder på stål, med en pulverlakering ovenpå giver den helt op til 3000 timers holdbarhed mod rødrust i salttågetest. AquaArmor behandlingen foregår som en dyppeproces:

 Grundig rengøring af emnerne i kemiske bade med anvendelse af ultralyd
 Zinkfosfatering 
 Coatning i 2 trin med 45 my lagtykkelse der binder sig kemisk til stålet
 Hærdningen af coatningen ved 125 grader

AquaArmor kan anvendes til alle typer af stål (undtagen rustfri). Overfladebehandlingen kan stå alene, og vil så fremstå med en mat sort overflade.
En pulverlakering ovenpå giver betydelig bedre resultater i en salttåge test, og giver mulighed for at vælge en hvilken som helst farve inden for de gængse farvesystemer. Læs mere på www.aquaarmor.dk eller lad os overfladebehandle dine emner, teste dem f.eks. med en salttåge test, og lad os dokumentere de eminente korrosionsegenskaber.


Sandblæsning:
 
Indulak kan også sandblæse stålet. Vi har et fuldt udstyret sandblæserlokale. Vi anbefaler normalt en renblæsning efter Svensk Standard Sa2,5 1 i overensstemmelse med ISO 8501.1 og en ruhedsgrad på 50-75 my. (ISO 8503.1).